Beskyttelse af mindreårige i direktivet om audiovisuelle medietjenester

Direktivet om audiovisuelle medietjenesters generelle tilgang til et system med gradueret regulering gælder også for beskyttelse af mindreårige. Jo mindre kontrol en seer har, og jo mere skadeligt specifikt indhold kan være, jo flere begrænsninger gælder. Bestemmelserne i dette direktiv suppleres af henstillingen fra 1998 og henstillingen fra 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester tager hensyn til, at beskyttelsen af mindreårige altid skal afbalanceres med andre vigtige værdier i et demokratisk samfund såsom ytringsfrihed og ikke kan fungere uden forældreansvar.

Kommissionen har også offentliggjort en særlig meddelelse om videospil.

Beskyttelse af mindreårige i forbindelse med tv-spredning eller lineære tjenester

Indhold, der i alvorlig grad kan skade mindreårige

• Indhold, der i alvorlig grad kan skade mindreårige, må ikke medtages i noget program, hvilket betyder et totalt forbud.
• Programmer, der "i alvorlig grad kan skade" udviklingen af mindreårige, der indeholder pornografi eller umotiveret vold, er forbudt.
• Programmer, der ganske enkelt kan være "skadelige" for mindreårige, kan kun sendes, når det er sikret, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Dette kan gøres ved at vælge tidspunktet for udsendelsen eller ved en hvilken som helst teknisk foranstaltning som f.eks. kryptering.
• Hvis skadelige programmer ikke er krypterede, skal der forud for dem gives en akustisk advarsel eller et klart identificerbart visuelt symbol i hele deres varighed.

Indhold, der kan skade mindreårige

Et sådant indhold skal ved at vælge tidspunktet for udsendelsen eller ved hjælp af tekniske foranstaltninger (f.eks. kryptering) sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke hører eller ser sådanne udsendelser. 

Beskyttelse af mindreårige i on-demand eller ikke-lineære tjenester

Programmer, der "i alvorlig grad kan skade" mindreåriges udvikling, er tilladt i on demand-tjenester, men de må kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Dette kan gøres ved hjælp af PIN-koder eller andre mere sofistikerede alderskontrolsystemer. Der er ingen begrænsninger for programmer, der blot kan være "skadelige".

Hvordan klager man over et program?

Europa-Kommissionen overvåger ikke programmerne på et individuelt grundlag, men snarere medlemsstaternes resultater generelt. Derfor har medietilsynsmyndigheden/-tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, der har jurisdiktion, kompetence til at følge op på individuelle klager. Hvis det ikke er klart, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, eller hvis en borger ikke taler den kompetente medlemsstats sprog, kan vedkommende også kontakte medietilsynsmyndigheden i sin egen medlemsstat direkte. Reguleringsmyndighederne er forpligtet til at samarbejde indbyrdes, navnlig i grænseoverskridende sager.

Baggrund

Direktivet forpligtede Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af fordele og ulemper ved andre foranstaltninger, der skal lette forældres kontrol med udsendelser, som deres børn ser, f.eks. filtre og klassificeringssystemer.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester suppleres af henstillingerne fra 1998, som var det første retlige instrument vedrørende indholdet af online audiovisuelle tjenester og informationstjenester, og henstillingerne fra 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed.

Nyttige oplysninger

• Udbyderens jurisdiktion Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium - MAVISE